SERVICE, SALG OG SUPPORT

I Alnordic har vi vores eget salgsteam, som dækker hele Danmark og Sverige - og vi har serviceteknikere tilknyttet, som i samspil med fabrikken, udfører service og nødvendige reparationer. Vi har endvidere et meget tæt samarbejde med fabrikantens egne teknikere, som altid er vores førstevalg, i tilfælde af tekniske spørgsmål omkring maskinerne. En tryghed for dig.

I forbindelse med køb/leasing følger der GRATIS instruktion med i din maskines funktioner og indstillinger, og vi giver dig fx gerne demonstration af et udvalg af maskinens funktioner - og når din bestilte maskine kommer hjem og er klar til levering, kommer vi ud og installerer den fysisk i din klinik (gælder dog kun maskiner >50.000,-)). Du instrueres desuden i det nødvendige vedligehold af maskinen.

Vær opmærksom på, at skal du benytte funktioner til Permanent Makeup, IPL og Tattoo-removal, kræver det en speciel uddannelse, for at kunne håndtere disse behandlingstyper. Nogle maskiner kan også kræve offentlig registrering i SST.

Vi giver dig for de fleste maskiner et oversigtskort med over minimums-indstillinger, så du kender et udgangspunkt for alle behandlingstyper - men husk korrekt behandlerbaggrund, inden du giver dig i kast med nævnte behandlinger. Vi henviser i øvrigt til kosmetikbekendtgørelsens regler.

Vi yder 1 års garanti på alle nye maskiner fra leveringstidspunktet - dog 2 år på alle typer af epileringsmaskiner. 

Kræver din funktionsrolle at din maskine skal have årligt service, eller er der problemer med den udover garantiperioden, kan vores tilknyttede teknikere tilbyde tjek og reparation + evt udskiftning af nødvendige dele. Maskinen skal dog sendes til (for egen regning) eller afleveres i vores showroom i Næstved. For service faktureres du en timepris på 900,-/t + omkostning til evt nødvendige reservedele + evt omkostning til fragt af maskinen retur til din klinik, hvis du ikke selv kan hente den. Fakturaen skal være betalt, før din maskine returneres.

Kræver din maskine service eller reparation indenfor garantiperioden, skal du selv sørge for at levere din maskine i vores showroom, og kan afhente den igen efter aftale.

Service- og reservedelspriser (eksempler - alt afregnes i aktuelle dagspriser):

Nyt håndstykke (IPL) - 1 mill skud: 12.000,-

Nyt håndstykke (portabel diodelaser) - 20 mill skud: 15.000,-

Nyt håndstykke (portabel og vertikal diodelaser) - 100 mill skud: 25.000,-

Vandfilter - 750,-

(OBS! Husk at bestille i god tid inden dine skud når max. Vi er normalt lagerførende, men det KAN ske, at håndstykker er bestillingsvarer, og der dermed vil være fra 2-4 ugers leveringstid).

Årligt servicebesøg, inkl. skift af vand, teknisk gennemgang af maskinen osv. (maskinen skal afleveres/afhentes i vores showroom : Forhør dig nærmere om pris.

Gennemgang af maskine, efter ønske fra dig (foregår altid i vores showroom), hvor der IKKE findes maskinelle fejl: 7.500,- (gælder også indenfor garantiperioden). Maskinen skal afleveres/afhentes i vores showroom.

OBS! Garantien bortfalder omgående, hvis der er skade på din maskine af enhver art, eller der er sket mangelfuld vedligehold af fx vand/filter, kalkaflejringer el. lign.

Lånemaskine ifm reparation af egen maskine:

400,- - 800,-/dag (afhængig af type) + levering, opsætning og afhentning efter endt låneforløb: 3.000,-.

Afhænger af vi har ledige maskiner til rådighed. Forhør dig nærmere om mulighederne hos os.

Installation og opsætning ifm køb: GRATIS

Telefonsupport hverdage ml. 10-16: GRATIS, i 14 dage efter dit tilkøbte kursus. Alternativ sælger vi support-aftaler, hvis du har behov for løbende telefonsupport.

Alle priser er excl. moms.

Support-/servicetlf:  60780626.- hverdage mellem 10-16

service.jfif
support.jfif